hund

Indendørs aktiviteter med hunden på en regnvejrsdag

dxx333

Selvom regnen siler ned udenfor, skal hunden stadigvæk aktiveres. Alle hunde skal stimuleres både fysisk og mentalt i løbet af dagen, selvom nogle racer skal aktiveres mere end andre. Lige såvel som mennesket har hunden også godt af at blive udfordret mentalt og fysisk. Det er som regel nemt at finde på udendørsaktiviteter til hunden, da der er god plads. Hvis du mangler inspiration til indendørs aktiviteter, kan du læse med her.

Aktiver hjernen

Det er vigtigt, at hunden både bliver stimuleret fysisk og mentalt. Der findes meget forskelligt hundelegetøj fra Nina Ottoson, som du kan stimulere hunden mentalt. Det er en god idé at starte med den lette sværhedsgrad, så hunden finder ud af, hvad legetøjet skal bruges til. Når hunden bliver god til at finde godbidden, kan du øge sværhedsgraden. Dette gør at, den skal bruge lidt mere tid på at finde frem til de gemte godbidder. Du kan altså nemt aktivere hunden, selvom om det regner udenfor.

Hvis du ikke har investeret i noget specielt hundelegetøj, der kan stimulere hunden mentalt, findes der også andre aktiviteter, du kan lave med hunden. Du kan starte med at lægge godbidder ud i rummet, som hunden skal finde. Når den bliver god til at finde godbidderne, kan du gemme godbidder i andre rum. Her bliver hunden aktiveret til at gennemsøge de forskellige rum i hjemmet.

hunde

Lær hunden at rydde op

Det er også muligt at lære din hund at rydde op efter sig. Det kræver en del træning, men det danske vejr kan give mange gode anledninger indendørs til at træne oprydningen. Når du skal lære hunden at rydde op, er det en god idé at have en kurv eller kasse, som hundens legetøj ligger i. På den måde lærer hunden, at legetøjet skal ligge i kassen, når det ikke er i brug.

Du kan starte med at kaste et stykke legetøj ud i værelset, som hunden skal samle op. Du kan sige ’ryd op’, når hunden skal hente legetøjet. Det er vigtigt at belønne hunden med en godbid, når den lægger legetøjet tilbage i kassen eller kurven. Når den bliver god til at hente det ene stykke legetøj, kan du vente med at give godbidder, til den har samlet flere stykker legetøj op fra gulvet.

Lær kommandoer

Du kan også lære hunden andre kommandoer som ’sit’ og ’giv pote’. Når du skal lære hunden at give pote, er det vigtigt, at du har rigeligt med godbidder til hunden. Du kan starte med at vise hunden din flade hånd. Derefter skal du placere hundens pote på din hånd. Når poten rører din hånd, skal du give kommandoen ’giv pote’ og belønne hunden med godbidder. Dette gentager du, til den giver poter helt af sig selv.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *