søvn

Få styr på din snorken og få bedre søvn

dxx333

Snorken er noget, som langt de fleste har prøvet, men for nogle er det noget som sker hver nat. Egentlig er snorken bare en lyd, som man laver, når man trækker vejret. Det skyldes faktisk, at noget blokerer luftvejene, når man ligger ned, så skal luften igennem et mindre hul, hvilket laver snorken. Selvom det er udbredt, så kan det være svært at få ordentlig søvn, hvis ens partner eller en selv snorker højt. Her kan du læse mere om, hvordan du får din gode søvn tilbage.

Prøv en ny sovestilling

Nogle snorker, fordi deres tunge eller drøbel glider ned i svælget, når de sover. Det betyder, at de typisk ligger på en måde, som ikke er optimal. Hvis du gerne vil undgå, at det sker, så kan det være en god ide at prøve at undgå at ligge på ryggen, når du sover. Der er nogle som syr en tennisbold fast på ryggen af en T-shirt, så de ikke kan sove behageligt på ryggen. På den måde tvinger de dem selv til at sove i en anden stilling. Du kan også prøve at placere dit hoved højere end dine ben. På den måde undgår du, at dit hoved falder bagover. Du kan prøve at sove med en ekstra hovedpude, men du skal være opmærksom på, at det ikke altid er lige sundt for din nakke. Hvis du finder ud af, at det at hæve hovedet er en god løsning for dig og din snorken, så kan du overveje at investere i en elevationsseng.

Træn din krop

Nogle gange er snorken et tegn på dårligt helbred, og tit kan det faktisk føres tilbage til overvægt. Hvis din snorken virkelig generer dig og din partner, så kan du overveje, om du skulle begynde at tabe dig en smule. Udover at hjælpe på din snorken, så kan vægttabet også give dig andre sundhedsmæssige forbedringer. Det kan også være fordelagtigt for nogle at stramme musklerne i deres ansigt, men det sker heldigvis naturligt, når man begynder at træne mere.

Rens din næse

Når man er syg eller snottet, så er der mange som oplever, at de snorker mere. Det skyldes, at slimen blokerer luftvejene, så lyden bliver højere, når man trækker vejret. Her kan det være smart at rense næsen med næsespray eller noget lignende. For nogle virker det bedst at skylle deres næse med saltvand. Her skal du bruge en næseskyller.

Vær også opmærksom på dine kæledyr

Alle kan snorke, endda også dine kæledyr. Du kan læse meget mere om, hvorfor katten snorker herunder. Faktisk kan snorken i katte være et tegn på forskellige sundhedsproblemer, så det er vigtigt, at du lægger mærke til, om din kat snorker eller ej. Snorken kan for eksempel være tegn på ting som klamydia, astma, allergi eller noget helt andet. Hvis din kat pludselig begynder at snorke meget, så kan det være en god ide at få den tjekket hos en dyrlæge, så du er sikker på, at der ikke er noget galt med dens helbred.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *