2 fede sportsgrene, du kan dyrke i den fri natur – også i Danmark

ud i naturen

2 år siden |  0 comments  |  Fritid

Trail-løb i fuld gallop!


Trail-løb eller terrænløb, som det hedder på dansk, er blevet lidt af en dille. Det startede med at løb i almindelighed blev en stor succes, som mange begyndte at dyrke, og derfor også marathonløb. Men efterhånden er asfalten blevet løbet tyndt - i mental forstand. Mange løbere er i stedet begyndt at søge væk fra den monotone rytme på byens asfalt og ud mod naturområder. I skoven, på stranden eller ved marker er det som om der sker lidt mere – eller i hvert fald noget andet. Du kommer væk fra byens larm – og folks mange blikke, hvilket er mægtig rart for os, der ligger til den blufærdige side! I skoven, i strand- eller mark-områder kommer du væk fra byens kaos i øjenhøjde og ud i naturens skønhed og ro. Til gengæld kommer du også væk fra de strømlinet, lige veje i skohøjden og ud i et vildere terræn. Du bliver derfor nødt til at fokusere på hvor du træder. Glem alt om at tracke din rute (med mindre du skal have hjælp til at finde hjem), for det er ikke her, du skal fokusere på din tid. I stedet kan du nyde at give slip og begive dig ud i vildnisset og komme hjem med mudrede sko på de våde dage – og måske en lidt beskidt bag, for hvis du giver den maks gas kan du nok komme til at skvatte en gang eller to. Men hvis du ikke er bleg for beskidte sko og et par kviste i håret, og hvis du trænger til at se andet end din lokale del af storbyjunglen, så er trail-løb lige noget for dig. Hvis du gerne vil have det helt rette outfit, kan du købe Salomon udstyr, så du kan løbe i sko, der er skabt til trail-løb. Hos Salomon finder du nemlig en ny kollektion af sko og udendørstøj hvert år – også til andre sportsgrene som skiløb, snowboard, klatring og meget mere.


Lade Danmarks natur vandre ind i dit hjertet


Til den lidt mere rolige type, som er en livsnyder uden lige, kan vi anbefale vandring. Det lyder måske lidt kedeligt bare at vandre, men det er unægtelig en sportsgren, som giver mere, end man måske tænker – forudsat at du altså vandrer længere end til det nærmeste supermarked. Når du vandrer, får du rørt dig, og hvis du sørger for at komme ud i et terræn, der har bakker, får du pulsen op. Derudover får du også styrket dine lår- og ballemuskler, og hvis du bevæger armene i raskt takt med din gang, får du også styrket nogle af dine øvre muskelgrupper. Vandring kan i den grad give sved på panden, men det er selvfølgelig ikke med fokus på at forstørre musklerne. Til gengæld kan du tage det i eget tempo, og nyde det, du ser omkring dig. Du får en større indre ro, når du ikke skal fokusere på meget andet end at sætte den ene fod foran den anden. Hvis du søger din vandring mod naturområder, får du også god tid til at nyde den dejlige, friske luft, og det vil kun kunne gavne dit velvære. Du får også tid til at nær-studere det, der er omkring dig. Giv dig tid til at nyde naturen og dine omgivelser. Hvis du lige kigger forbi de mange forskellige sko fra Salomon, er dine fødder også godt udrustet til turen.

EFTERLAD EN KOMMENTAR :

RELATEREDE ARTIKLER :